Lalleglad og vaklende (Logan)

Tid ~ Aften
Sted ~ Stranden?
Omgivelser ~ Ikke mange...
Vejr ~ solen er på vej ned og mange af dem der tilbage er ved at forsvinde
Påklædning: Et håndklæde hun fundet og taget rundt om sin krop end til hun kan finde noget andet.

Xena stak hovdet op af vandet og når hun gjorde lignede hun faktisk et mennske, men hvis kunne se hendes bund der hvor hendes ben skulle havde været var der en hav blå hale. Xena levede nemlig i vandet og vandet var en del af hende, hun sukkede svagt idet nogle få mennsker betragtede hende, hvor hun drog bare hadede deres blikke heldigvis vidste de ikke hvad hun var. Hun blev nød til vente til de var forsvundet og derfor begav hun sig til nogle synlige sten for at gemme sig bag dem. Det tog ikke mere end fem sek. også var hun der henne. Hun satte sig uden besvær op på en af stenene som lå skjult af de andre og hendes havblå fiskehale kom tilsyne. Hun begyndte at le da hun begyndte at få sine mennskeben. drog var det ikke fordi det behagligt for hende faktisk gjorde det pænt ondt, en af de ulemper det var at være et havfolk eller havfrue det var op til dem hun mødte at bestemme hvem eller hvad hun var. Hun rejste sig op og hendes nøgne krop vaklede en smule da hun begyndte at gå op stranden. Hun smilede svagt da nogle drenge som var på vej væk fik øje på hende, deres blikke fortalte hende at de syntes det var forkert, men for hende var det den mest naturlige ting i verden. Drengene skyldte sig flove og røde i hovderne at gå væk de havde desvære glemt et af deres store badehåndklæder. Hun gik hen samlede det amry grønne badehåndklæde op og svang det rundt om kroppen. Xena var så spinkel at det kunne nå rundt omkring hende to gange. Hun betragtede svagt sandet og vaklede videre. Hun blev aldrig vant til at gå her oppe det gjorde forfærdligt ondt i hendes fødder. Hun gik hen og fandt den flaske hun brugte til havde vand i og en lille taske som hun havde flasken i. og tasken over skulderen begyndte at gå. Nu var hun klar til at gå på opdagelse i menneskenes verden.

Logan kom nærmest flyvende ind over stranden.
Han stoppede oppe på en skrænt med uidsigt over hele stranden.
Logan havde sit sædvanlige tøj på, eller rettere hans nye tøj, det bestod af: Et par cowboy bukser, en hvid tank top og et par converse.
I hånden havde Logan sit våben, det våben alle soul reapers måtte have, deres 'Death Schytme', hans våben var et sværd eller rettere et samurai sværd ( http://ecx.images-amazon.com/images/I/51hsLJ04gVL._SL500_.jpg ). Logan så på en person, han kunne ikke se om det var en mand eller en kvinde, men efter at han så, ast personen tog et håndklæde rundt om sig, måtte det være en kvinde.
Logan 'hoppede' ned over skrænten og landede på begge ben, kun 5 meter fra kvinden.
Logan så på kvinden og børstede sand væk fra sine ben, han tog sværdet over i venstre hånd og lod det hvile på hans skulder.
"Brude du ikke have mere tøj på? For det er ved at blive ret koldt nu, det er næsten aften, hvis du ikke har bemærket det" sagde Logan og gik et par meter tættere på kvinden.

Xena vaklede en smule baglæns, men stoppede efter to vaklende skridt og skulle lige til at svare ham på sit rigtige sprog det det gik op for hende at det eneste han ville høre var en synderrivende og meget smertende hyl. Da hun jo ikke var i vandet eller under for den sags skyld. Hun satte sig på stranden rystede svagt på hovdet, hvorfor skulle hun det var så dejlig befriende hun svarede ham ikke sådan lige med det samme. Da var noget over ham han kunne ikke være et helt normalt menneske. hun smilede så " ville du tror mig hvis jeg sagde jeg ikke havde noget tøj?" spurgte hun og hævende det ene øjenbryn. selvfølgelig ville han ikke det. Hun havde før været oppe på land, men kun på stranden så derfor havde hun intet at tage på andet end det army grønne håndklæde som var svunget rundt om hendes spinkle krop. Hun Rejste sig atter op og håndklædet faldt en smule ned over hendes ene bryst, men hun var ret hurtigt til at få det til at dække igen. Så rettede hun sig op vaklede over imod ham, hvis han kendte til Havfruer eller havfolk ville han vide at hun ikke var en dem som var mest oppe land, hvorfor skulle hun desuden gjorde det meget ondt at gå heroppe, hun ville heller være i vandet og lege med legesyge delfiner. Hun stoppede nogle få meter foran ham " du har ikke set en pind der er stor nok til at kan bruge den som stok?" spurgte hun kiggede ned på sandet, sometider skyllede pinde og drivtømmre op på stranden. hun havde ikke set noget endnu så derfor spurgte hun.

Logan så på hende, hun lignede ikke lige frem et menneske, på den måde hun gik på.
"Er du ok? For du ligner ikke en der er vant til at gå på jorden? Du er da et menneske ikke?" sagde Logan og så på hende, i det hun faldt og blottede noget af sit bryst, kiggede Logan væk.
"Nej det ville jeg ikke tro på" sagde Logan og så på hende, han tog sin hvide tank top af og afslørede sin muskelløse overkrop, men selvom den var flot, var der stadig en masse ar rundt omkring på hans brystkasse oh mave.
"Her grib" sagde Logabn og kastede sin tank top til hende, "så har du noget du kan tage på" fortsatte Logan.
"En stok? Det eneste jeg har set indtil videre er dig, men giv mig lige 2 sek." mumlede Logan og forsvandt.
Efter cirka 30 sek. Kom Logan frem igen.
"Savnet mig?" grinte Logan og kastede en gren hen eforan hendes fødder, på cirka 1,50 meter, "det kan måske bruges" sagde Logan og så på hende.

Xena greb med noget besvær hans tøje og ventede til han var væk med at tage hans tøje på, tøjen passede ikke helt og det var også derfor den nærmest lignede en kjole til hende hun stod kiggede efter ham og ganske kort efter stod han foran hende med en pind " tak" mumlede hun og overhørte hans sprøgsmål lige til at starte med hun havde ikke synderlig løst til at sige det , men menneske var hun ikke og blev det aldrig " hvad tror du?" spurgte hun mystisk imens hendes blik undersøgte ham og hans krop før smil bredte sig over hendes læber " selvfølgelig er jeg et mennske" løg hun meget overbevisnede. det gjorde hende noget tryg at han ikke vidste hvad hun var og det var hvis også på det bedste. Hun sukkede kort før hun samlede pinden op imens hun lænte sig en smule op af den, hun bed sig svagt i læben før hun atter snakkede " det er en sygdom jeg har haft siden jeg var lille" sagde hun vaklede med hjælp fra stokken hen imod den tættest klit. Hun vendte sig om imod ham " Forresten så er jeg Xena Knight" sagde hun smilede kort før hun vaklende forsatte hen imod kliten. Knight var et efternavn hun selv havde fundet på da hendes rigtige efter navn var alt for langt og meget indviklet.

Logan begynde at smile, da hun sagde at hun var mennske.
"Hvorfor lyver du? Hvis du havde været et menneske, havde du haft tøj på, også havde du med sikkerhed spurgt indtil, hvordan jeg kan forsvinde og lige pludselig være tilbage igen, på 30 sekunder" sagde Logan og kiggede på hende. Der var noget ved hendes forklaring der ikke helt passede sammen.
"Sygdom, drop skuespillet og sig hvem du er, hvis du har haft denne sygdom siden du var lille, ville du så ikke have anskaffet dig en stok?" sagde Logan og smilte.
"Xena Knight.... Navnet er Logan... Logan O'Connor" sagde han og gik et par skridt hen til hende, så han kunne række hende hånden.
Logan kiggede på hende, hendes historie lød meget sand, men visse ting i den, hang ikke sammen, så selvom der var en del af Logan der troede på hende, måtte han se hvordan hun reagerede, hvis han stilte spørgsmåltegn, ved det hun sagde.
"Okay, vi siger du er et menneske, hvad laver du så her nede på stranden om aftenen, uden tøj på?" sagde Logan og kiggede på hende, hans tank top, så ud til at være alt for stor til hende, men det var det eneste han havde.

" jeg nøgen bader" sagde hun og trak ikke en minde, bare han ikke ville havde hende ud i vandet så røg hendes dække og hun ville få en hale, hun kiggede ham i øjene hendes øjene vidste ingen tegn på at lyve, hun bed svagt læben og slap den igen. " Men jeg var faktisk på vej hjem da du kom" sagde hun og forsatte hen imod kliten hun skulle så langt væk fra vandet som muligt. Hun mumlede svagt og anede ikke om hun kunne stole på dette andet væsen. hun rettede i ryggen " hvad tror du da ellers jeg skulle være?" spurgte hun vendte sig imod ham. Hun vidste godt at hendes historie ikke var helt samhængende og det gjorde hende en smule utryg, men det behøvede han jo ikke at vide. hun smilede uskyldigt " jeg glemte den der hjemme det kan ske for alle" sagde hun nikkede kort imod pinden. før hun atter forsatte hun kunne ikke så godt lide den drejning deres samtale havde taget.

Logan så på hende og smilte, hans smil lignede at han troede på hendes historie, men han troede noget helt andet.
"Sig mig så, hvis du er på vej hjem nu, så vil du vil ikke have noget imod at holde mine ting, mens jeg hoppe i vandet.... med mindre du selvfølelig vil med I? siden du allerede har været i én gang, skader det vel ikke at gå i én gang til" sagde Logan og så på hende.
"Hvorfor svarede du ikke på mit spørgsmål? Du synes vel det er en lille bitte smule underligt, at jeg kan hoppe hvad? 10 meter ned, uden at brække en eneste knogle? og at jeg kan forsvinde og dukke op igen 30 sekunder efter? det er da ikke normalt vel?" sagde Logan og stilte soit sværd op ad en af stenene.
Han tog sine bukser af, så han kun stod i sine boxer shorts.
"Skal du med i?" sagde Logan og gik hen mod hende, uden videre tog Logan hende over skulderen og gik ned mod vandet.
"Skal du med i? Eller skal jeg bære dig hele vejen ud i vandet?" sagde Logan og stoppede ved vandkanten, han holdt hende stadig over skulderen.

" nej jeg skal ikke" sagde hun og rystede på hovdet og han skulle ikke hente hende hun satte sig sandet og betragtede ham, han ville vel ikke bære hende ned vandet hun skulle nok få ham til at stoppe. bed sig svagt læben og vidste udmærket godt at dette her ikke såm godt ud på hendes historie " Okay, men så vil jeg også bade nøgen" sagde hun håbede at så ikke ville bade med hende. Hun smilede kort af hendes opfindsomhed nu ville helt sikker ikke bade med hende og så slap hun for at afsløre sig selv.

"fint, hvis du ikke vil i, så er det fint nok, men du kunne jo også bare hoppe i og bevise at du er et menneske" sagde Logan og satte hende ned.
"Når man hvis du vil have mig undskyldt" sagde Logan og hoppede i vandet.
Efter cirka 5 min kom han op igen.
"Altså hvis du var et menneske havde du bare hoppet i, med tøj på eller uden" sagde Logan og smilte over hvordan han bare kunne se hendes historie falde sammen.
"nu siger jeg det igen, hvorfor svarede du ikke på mit spørgsmål fra før? Du synes vel det er en lille bitte smule underligt, at jeg kan hoppe hvad? 10 meter ned, uden at brække en eneste knogle? og at jeg kan forsvinde og dukke op igen 30 sekunder efter? det er da ikke normalt vel?" sagde LOgan, han ville blive ved med at gentage sig selv, så længe at spørgsmålet ikke blev besvaret.
"men hvis du vil bade nøgen, så gør det, jeg lover jeg nok skal lade vær med at kigge" sagde Logan og gik op til sine ting, tog sine bukser på, og holdt sit sværd i venstre hånd.

hun betragtede ham knyttede sine hænder og løb noget vaklende hen imod vandet og hoppede så i vandet. Hun drykkede og blev dernede under rimlig lang tid. Måske ville det nu gå op for ham hvad hun eller også ville han gå i panik. Hun mærkede hvordan vandet gav hende styrke. Hun svømmede længere ud så intet af hendes hale blev syndelig " kommer du eller hvad?" spurgte hun og hævede spørgende det ene øjenbryn og udfordede ham en smule. Grinede svagt " vil du virkelig gerne vide hvad jeg er?" spurgte hun og betragtede ham " men så skal du også fortælle mig hvad du er" sagde hun og drykkede atter under, men hun vidste stadig ikke sin hale som lige nu var helt færdig transformeret. heldigvis kunne ikke derfra hvor han stod se hendes svømmehud imellem hendes finger.