Mørket kan være hyggeligt ~ Zayden

Sted ~ I skoven
Tid ~ 22:00
Omgivelser ~ Træet, og natur?
Vejr ~ Tåget, og Mørkt. Overskygget er det også
Påklædning ~ http://static.wetpaint.me/vampire/ROOT/photos/kat-hallow.jpg

Katherine kom gående gennem skoven. Hun var ny i byen. Hun kendte ingen, så hendes eneste sted hun altid tog hen når hun ikke kendte nogen, var skoven. Hun gik langsomt, med hænderne i lommen. Hun nåede hen til et træ. Hun lænte sig op af det. *Gid der kommer nogen* tænkte hun, og så rundt. Hun satte sig på jorden, og så frem for sig. Hun sukkede stille, og trak benene ind til mig. Hun ville gerne snakke med nogen..

Zay kom flyvende på himmelen med blikket rettet forud. Hans vinger var sorte det samme var hans hår og tøj også. Hans stav var sort i den ene ende og rød i den anden. Den røde ende var den hans andgreb blood slash ville kunne bruges fra og den sorte var normal.

Zay opdagede en nede i skoven men kunne ikke opfatte hvilken race det var han fly bare der ned. Da han var ved og være ved jorden træk han hans vinger ind unden det store besvær og da lignede han en normal engel a udseende men var faktisk en falden engel altså en helvedes engel som var skabt til ødelæggelse osv.

Kath hørte noget. Hun så instinktivt rundt. Hvem var det? Og hvad lavede ham eller hende her nu? Hun rejste sig op, og børstede sin bagdel. Hun Så rundt og fik øje på en skikkelse. "Hallo?" Spurgte hun, og kneb øjnene sammen. Hun tog en dyb indåndning. En Engel, konstaterede hun. Hun gik i ren nysgerrighed et par skridt tættere på Englen, i nysgerrighed om det var en af de faldne engler, eller bare en normal engel der kun tjente god, og det gode. Hun lagde hovedet en smule på skrå, og så på personen "Hej?" sagde hun stille.

Han så hen mod lyden og opdagede en skikkelse "davs"sagde han og begyndte at gå hen mod skikkelsen. Han kunne nu mærke hvilken race at hun var en vampyr!!. Han måtte passe meget på nu og holdte meget øje med hende og trak sin store stav op og rakte den røde ende frem som var den farligste og ville kunne dræbe en vampyr med et slag vis han ramte rigtigt "fjentlig eller venlig" spurgte han men holdte stadig afstand

Kath begyndte at kunne se gennem tågen. Hun så staven han holdte frem for sig. "Rolig rolig!" Sagde hun, og holdte øjnene på staven. "Venlig! For alt i verden Venlig!" hun baggede tilbage, så tågen dækkede hende lidt. Hun havde hænderne løftet. Hun ikke typen, der var Fjendtlig, over for dem hun lige havde mødt. Hun sukkede, og tog et skridt hen til ham. Hun så igen staven. "Tror du mig?" spurgte hun, forsigtigt. Hun prøvede at læse hans ansigtsudtryk.

"er ikke sikker men gør det aligevel" sagde han og fjernede staven og satte den på ryggen og et smil voksede på hans ansigt. Han gik stille hen mod hende men var stadig klar til at andgribe vis noget skulle gå galt.

Da zay kom hen til hende sagde han "mit navn er zayden og jeg er en af de faldne engle" og kiggede ventede på hende til at sige sit navn.

Kath sukkede dybt da han sænkede staven. Hun smilte til ham. Et lille forsigtigt smil, for hun ville ikke have han skulle trække staven igen.
Hun nikkede. "Godaften Zayden. En falden engel.. Spændende" smilte hun blidt. Hun kørte en hånd gennem sit bølgede hår. "Mit navn er Katherine. Men de fleste kalder mig Kath eller Kat. Jeg er en Vampyr" Sagde hun roligt. Hun smilte blidt til ham.

"godaften til dig da også" sagde han og smilede så mere da han følte sig i sikkerhed her nu. Han tykkede på navnet katherine og tænkte det igennem og nikkede så svagt. Han satte sig så på jorden og lagde staven ved siden af sig. Han havde lyst til at brede sine vinger men plads var der ikke så meget af men vis hun ville se hans vinger kunne hun da det.

Han så på hende "hvor høre du så til i byen katherine?" spurgte han hende så og hans øjne lysede helt af at møde en her i byen.

//kom frit frem kath//

//*Kommer listene frem* Heey! *Smiler uskyldigt* //

Kath så på ham. Hun smilte og nikkede til ham. Hun kunne næsten så på ham, at han var mere rolig. Hun smilte, og satte sig foran ham. Hun så stille på ham, med hovedet lagt let på skrå. De faldnene engler var altså 'sorte' i for hold til De andre engler.
Hun smilte lidt til ham. "Jeg hører til her i skoven" sagde hun, og smilte. Hun så rundt. Skoven var jo det sted hun hørte til... Hun var opvokset i et hus tæt på en skov. Hun lagde hovedet lidt på skrå. "Og hvor hører du så til i byen?" Spurgte hun, med nysgerrige øjne. Hendes øjne blev pludselig fjerne, men hun smilte stadig. Det var hendes eneste måde at skjule sin indre nysgerrighed. Folk så det som et fjentligt tegn, men det var det ikke.