En anden form for sjov - Daniel

S: Forlystelsespark ...
O: Mange familier og hylende børn
V: Lunt sommervejr, trods det kun er forår
T: 18:30 sådan cirka.

Tera fik stablet sig på bene efter en vild tur i en eller anden hånd, der havde slynget hende rundt i flere minutter. Normalt var det ikke noget større problem med sådan en svingtur, men denne tur havde taget pippet fra hende, selvom hun ikke var meget for at indrømme det. Hun havde siddet lidt tid på en bænk, for at få styr på op og ned. Hun gik hen mod en af de mange boder, fik sig et sukker æble som hun kunne sidde og tykke lidt i, imens hun begravede sig i tanker.
Hun ville prøve noget sjovt, men det var ikke sjovt at være alene der inde, og menneskes form for sjov, var bestemt ikke det samme som hun tænkte som sjovt. Måske skulle hun lave lidt her inde? Sådan at der kom lidt panik i folk, det var så sjovt at se når det skete. Hun tøvede. Hun vidste ikke om det var en god ide. Hun havde aldrig prøvet det før, så måske skulle hun bare vente til en anden gang. Men det var jo nu det var sjovt! hun stod tvivl rådig med sit æble i hånden. Hendes sorte hår flagrede i vinden, og hendes pige ansigt var langt i tænksomme folder.

Daniel skreg ikke af overraskelse over de hurtige rutsjebaner, som folk skreg så uforklarligt over. Det gav ingen mening for ham, at skulle ønske at smadre imod jorden, som disse forlystelser gjorde for menneskene... Det var som et svagt Adrenalinkick at føle blæsten i ansigtet, når han ligeså vel, ville ha kunne flyve og så bare lade sig falde igen... Men nej... Det var åbenbart ikke nok...
Mennesker ville vide de var i sikkerhed, mens de overbeviste andre at det var et spørgsmål om liv eller død... Mennesker var bare underlige nogle gange...
Han gik mod en af de mange tusind boder mens han kunne mærke sin mave rumle ubarmhjertigt. Han var jo sulten... Gav god mening da han ikke havde spist noget hele dagen... Han burde begynde at få en ordentlig spise rytme i gang, men hver gang han fik en rytme i noget, var han bange for at nogen havde regnet ud og skiftede derfor Vaner en gang hvet årti.
Han købte en hotdog og begyndte at gå rundt omkring for at se lidt mere af forlystelsen parken. Hotdog... Sjovt ord tænkte han og nikkede lidt for sig selv mens han tog bidder af den og gik rundt.
Han havde opfyldt ugens kvote, så han tog sig nogle dages fridage, inden han så begyndte igen... Sådan gjorde han faktisk altid, men han holdte fridage på fuldkommen utilregnelige tider af ugen, så man vidste aldrig hvornår han slappede af.

Hun kastede æblet i en bur hen mod skraldespanden. Plet skud. Hun smilte for sig selv, og rejste sig op. hun gik hvilekøs lidt tid, uden at vide hvad hun skulle.
Duften af mennesker var næsten ved at kvæle hende, men pludselig kom der en ny duft. Noget hendes næse kunne lide. Hun smilte svagt, og fulgte efter duften. Hun standsede op lidt der fra, og så på fyren der gik og tykkede i en hotdog. hun sænkede hoved svagt, så hendes mærke hår dækkede hendes ansigt med de tyrkise øjne.
Hun stod stille, og kiggede ud mellem hendes hår. Et drevet overleget smil smpillede på hendes læber, ikke fordi hun følte sig overlegen mod hendes artsfælde, men tanken om at angribe ham, eller måske bare et menneske fik hende til at smile. Egentlig var der ingen konkret grund til at hun gjorde dette, det var bare noget hun pludselig havde lyst til.
sin ejen form for sjov.

Daniel kiggede sig over skuldren da han fik følelsen af at nogen kiggede på ham. Han smilte lidt dovent, da han tænkte lidt over det der skete: Her stod en Soul Reaper og kiggede sig over skuldren, ikke efter et offer, men efter en eller anden han ikke anede hvem var.
Hans grønne øjne fik endelig fanget ens blik. En ung pige... Mørkt hår... Daniel kunne ikke holde et lille grin tilbage, da han så hvordan det så ud som om hun kiggede gennem håret.
Ganske hurtigt begyndte han at gå derimod hende med et lille grin på læberne. ”Jeg ved godt at jeg ser godt ud, men du er velkommen til at sige hej” sagde han selvsikkert og rakte hånden frem imod hende.
Selvom han virkede ufarlig, skulle man ikke sænke paraderne... Han ville bare se om hun var fjendtligsindet, for hvis hun var, ville Daniel, meget gerne slås... Han trængte til en god slåskamp... Kunne ikke rigtig forklare hvorfor, men det virkede nu bare som en god idé... Måske skulle han lægge sig ud med et af sine næste ofre... Eller også kunne han jo bare gå ind i kamp arenaen... Ja... Det ville han nok ende med.