Tør du kæmpe?(åbent dog max 4)

Dato-- idag
Tid-- 21:00
Sted-- kamparenaen
Omgivelser-- det store kamparena i midten af det store rum og så de mange tilskuerpladser samt dommernes bord
Vejr-- er vel lige meget når vi er inde? men kan da sige det regner ude
Tøj-- http://3.bp.blogspot.com/_oy7fa1E2KSQ/S2t4ZIs1y8I/AAAAAAAAH7A/BNmRvIE8ut8/s1600-h/johnny-depp-sweeney-todd-3-29-07.jpg ser måske gammeldags ud men sådan er det skam blot

Luften var fyldt med lyde folk der have råd til at satse sad på bænkene rundt om den store kamparenaen som var placeret i midten af den store sal dog var der sat et sort hegn rundt om for at holde de kæmpende væk fra de folk som satset deres penge på en af de kæmpende, denne aften var salen fyldt det meste var mænd som sad på de mange bænke og fulgte med i aftens første kamp som var to unge kvinder, folk råbte nedladende ting eller prøvede at heppe på dem de nu havde satset på, tjener rande rundt med store bakker hvor ølglas stod på som de gik rundt med få at publikum ikke sku tørste selvom de fleste her i salen drak blod, her lugte både af alkohol, blod samt røg og man ku da næsten også smage frygten dog nåde man ikke at opfange flere lugte for ny brølede højtalerne ud og dommerne snakke"og der er igen vinder i denne rundt"lød det kort fordi de to kvinde begge nu var døde de havde dræbt hinanden på samme tid, to store mænd kom inden ind og slæbte de to døde kvinder væk hvorefter der blev råbt i højtaleren igen"Og så mangler vi To nye folk, nogle der vil kæmpe?"lød det, folk så rundt på hinanden dog kom der igen frivillige lige med det samme men så blev tavsheden brudt da en mand på de ca. 2 meter rejste sig op og begyndte at bevæge sig ned mod kamparenaen "Jeg melder mig"råbte han med en dyb iskoldt stemme. denne mand var både høj men så også robust ud, hans tøj var gammeldags og i hans bælte sad et hylster hvor hans dødbringende våben lå, han var hvad nole kaldte en dødsgud dog var han ikke helt normal, han havde en sygdom som gjorde at han hørte stemmer i sit hoved disse stemmer fik ham til at dræbe mere en han fik besked på og de var desværre at modstå, hans udsende var enligt også utroligt dystert, hans hud var ligbleg og under hans øjne var der røde rander, hans hår var sort samt kort og krøllet dog også uglet men så var der også en hvid stribe i den ene side, hans øjne var mørkebrune næsten sorte og bar et iskoldt blik denne mands navn var Igor. Igor blev lukket ind midt i kamparenaen af de to vagter hvorefter han gik hen til de to dommer som sad ved et bord over i hjørnet, da han var kommer der over hviskede han kort til dem hvorefter han gik hen i den anden ende og begyndte at se koldt rundt imens dommeren igen snakke i højtalern"vi har en modig dødsgud her Igor, nogle der tør stille op mod ham? eller vil byde på ham" blev der råbt ud. Igor smilede koldt han var her kun fordi han trængte til lidt underholdning og desuden havde stemmerne sagt at dette var et godt sted også for at blive bemærket.

Det var en helt normal dag i foråret. Vejret var altid meget skiftende på den tid af året. Den ene dag stormede det vildt, den næste dag stod solen højt på himlen, og fik en til at bage. Som sagt; meget vekslede. I dag havde skyerne så besluttet sig at tømme vandlageret. Det styrtede ned. Et dejligt vejr, efter Giselles mening. Regnvejr var dejligt afkølende. I modsætning til mange andre folk, så blev hun opstemt af vejret.
Denne dag havde hun dog valgt at søge i ly. Lidt tidligere på aftenen havde hun været på kasinoet, men efter hun havde tabt 3.000 euro på et slag poker, var hun i stedet skredet hen til kamparenaen. Der var alligevel mere at vinde på her, hvis man var hende. Her var det helt sikkert, at hun vandt. Hun var en menneskekender, og så var det ikke svært at se, hvem der var stærkest af de kæmpende.
Lige nu var det to kvinder, der kæmpede. Det var ikke en videre spændende kamp, og det endte så sandelig også med, at det blev uafgjort. De ville dog ikke få chancen for at have en omkamp, da de tilintetgjorde hinanden på samme tidspunkt.
"Hvor kedeligt," røg det dovent ud af englens mund. Hendes stemme gjorde bare hendes ord mere effektive. Hendes hånd greb ud efter et bære i forbifarten, da den grimme mand, som delte drikkevarer ud, kom forbi. Han opdagede ikke den lille, yndige hånd, der fik bærret til at forsvinde, for i mellemtiden blev han angrebet af meget større lapper.
Der gik ikke lang tid, før der var en, der meldte sig til at kæmpe. En eller anden tåbe, der troede, han var noget.. Hun kneb øjnene lidt sammen for at se ham nærmere an, men trods hans anderledes udvalg af tøj, var han ikke videre interessant. Ingen udfordring overhovedet.
Men da der ikke var nogen, der greb udfordringen, fangede herren igen hendes opmærksomhed. Hun sukkede opgivende og rejste sig op. Fjolser.. Bare fordi der var en lille soul reaper, turde ingen tage kampen op. Sikke nogle kyllinger. Dødsgud. Hun kunne godt se den skræmmende effekt, navnet havde, men den virkede ikke på hende. Hun havde dræbt op til flere dødsguder før, og hun skulle gladeligt gøre det igen.
Hun hørte, hvordan kommentatoren galede op. De kendte hende.. De havde set hende kæmpe før. Hun var dog ikke i tvivl om, at alle de andre herinde, som ikke havde set hende her på banen, ville stemme på dødsguden. De ville blive skuffet, når deres sats fejlede. Det var typisk sådanne mænd. De troede, at deres eget køn var det stærkeste, men der tog de fejl.
Mn de var vidst ikke så dumme endda. De flyttede sig trods alt, da hun kom gående ned gennem mængden helt fra den højeste plads, som var hendes. Hun nåede endeligt buret og blev lukket ind.
"Jeg tager glædeligt mod din sølle udfording.. Soul Reaper," sagde hun hånligt til ham med et nedladende smil. Hun oplyste kommentatoren, hvad hun ville kaldes. Som om, de var værdige til at få hendes sande navn.
"Og modstanderen er 'Gabriel'!"

Satina sad på de lidt bedre pladser blandt tilskuerne, hun var ikke særlig kendt, men der var en mørk aura omkring hende, som også virkede kølig og på en måde skræmmende, dog var der mange mænd, som ikke kunne holde øjne fra hende, fordi hun var let påklædt; en meget nedringet mørkerød top med sort kant, røvkorte cowboyshorts, netstrømpebukser og sorte højhælede støvler. Hun var trolds alt en djævel, hvilket man kunne se på de små hørn i panden, hvilket også var det eneste mulige kendetegn, da hun ikke havde vinger. Dog kunne mange også bare tro, at hun kunstige horn.
Satina var kommet til stedet af flere årsager, men den, som havde tiltalt hende mest, var, at det var her, at et en del af hendes ynglings dødssynd blev begået, nemlig stræben efter penge. Det havde været en af tingene til at tiltrække hende, hun var også interesseret i at se, hvordan kampene gik, og hvordan folk reagere, når de satsede rigtigt eller forkert, en meget munter underholdning, hvis man spurgte Satina. Stemningen var også noget for sig selv, intens og hadefuld mod rivaler eller dem, som man tabte penge til.
Satina så på manden, som havde rejst op, med et lille smil. Hun havde selv overvejet at tage udfordringen op, dog var hun blevet siddende for at se, om der var andre, som ville tage udfordringen op, og rigtig nok, så var der en anden, som rejste sig op, en kvinde. Hun betragtede dem begge og kunne i sit indre forestille sig, hvordan folk ville satse på manden, da han så ud mest, men Satina vidste godt, at man ikke skulle satse på udseende, men evner og magi. Det skulle nok blive underholdende.


//Joining for fun.
Og spring bare mig over, så længe i slås (kan dog godt finde på at skrive).//

Igor var klar til at kæmpe dog jorde det ham lidt knotten at igen turde komme op imod ham blot fordi han var hvad han nu var, han lod e køligt blik vandre rundt på de mange mænd undt omkring først efter lidt rejste en person sig op men dette var en kvinde dog gjorde det intet hun måtte dø nu hvor hun havde taget kampen op, han strakte sig let imens han kort så rundt på den plads som han nu snart sku kæmpe på her var gode muligheder og han frygte nu intet dog ku han hører at stemmerne i hans hoved igen begyndte at snakke højt så han ku hører dem#dræb, dræb, blod#lød det fra de mange kolde stemmer dog rystede han svagt på hovedet og prøvede at ignorere dem da de forstyrrede ham. Igor vendte hovedet mod kvinden da hun blev lukket ind hans kolde øjne gled op og ned af hende før de blev rette mod hendes ansigt og ny kom dommerne også med hendes navn dog sagde det ham intet, da dommerne havde sagt hendes navn begyndte de mange mænd rundt omkring at satse på den de nu troede ville vinde denne kamp, han vidste ikke helt hvor mangen der stemte på ham men han var også ligeglad nu galt det bare om at få lidt underholdning det var jo derfor han var her, han var ikke blevet tvunget eller noget men havde blot meldt sig for underholdnings skyld. Efter et stykke tid hvor folk havde råbt om hvad de satset blev salen stille og dommerne snakke igen"lad kampen begynde"lød det kort hvorefter der blev stille, Igor stillede sig klar imens han betragte kvinden dog jorde han intet da hun måtte starte"lad os bare se"svarede han iskoldt med en mørk dyb stemme hvorefter han tav, lige nu havde han igen våben i hænderne og ku hans barberkniv hurtigt komme op den ku se harmløs ud men ku skære igennem selv den tykkeste knogle eller hud, dog ville han også bruge sne evner men først måtte hun angribe.

Han troede virkelig, han kunne vinde. Vinde over hende, Giselle Rafalette. Ha! Det var lige til at brøle af grin over. Han vidste ikke, hvem hans modstander var. Det var tydeligt at se på ham. Han så må hende, som var hun en hver anden, men nej, der tog han fejl. Og det var nok den største fejl, han havde begået i sit liv. For hun var Giselle, en falden engel og, selvom hun ikke var vild med det, datter af himlens stærkeste engel, Ærkeenglen Gabriel. Sådan en sølle Guds tjener kunne ikke vinde over hende. Hun havde måske også været bundet af de tråde, som Guderne havde bundet en fast med, men det var hun ikke mere. Hun var fri, i modsætning til ham.
Hun kunne ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet, da hun lagde mærke til, hvordan hans øjne gled ned af hende og op igen. Mon han kunne lide hendes påklædning? Hun havde en lårkort mørkelilla kjole på, der gik lige til under hendes bagparti. Den var ikke fin på nogen måde, den var lidt trevlet, som gav den et råt look. Der var vel ingen grund til at klæde sig fint på, når man alligevel bare skulle være sammen med snavsede herreskaber?
Hun lod tungen glide over sin overlæbe med en hurtig bevægelse, der fik hende til at se dyrisk ud. Hun bøjede hovedet lidt. Øjnene blev ikke fjernet fra manden. De blinkede ikke engang.
Hendes hånd gled langsomt ned af hendes ben, som havde de masser af tid. Han ville sikkert også bedst synes om at vente lidt inden, hans død indtræffede. Hånden gik videre ned i hendes højhælede støvle, og da hunt rak den op igen, fulgte en skinnende pisk med. Den var lavet af sølv, det var tydeligt. Hun rettede sig op igen og lavede et smæld med den i luften. Han smilede lidt bredere til dødsguden, og svang pisken hurtigt imod ham, og hvis han ikke var meget hurtigt, kunne han ikke undgå at få den rundt om armen. At blive ramt af en pisk var smertefuldt og gav røde, blødende sår, men det var ikke våbenet i det, som hun fandt praktisk. Når hun var i fysisk kontakt med nogen, kunne hun benytte sin magiske evne. Det behøvede ikke at være direkte kontakt, nej. Og nr hun først havde fanget offeret, var det ude med det.

//Just pass over me.. or something.
Kan dog sige, at Satina kigger til med stor interesse, men mest fordi de har et 'specielt' våbenudvalg.//

Igor så ej hendes skønhed sådan ting ku han bare ikke se og desuden ville det ikke hjælpe hende spor han smilede svagt et skummelt smil imens han betragte sin modsander dog undervurdere han hende ikke det ku koste ham dyrt, han mumlede nogle korte ord på russisk disse ord var til satan som han bad om at gi ham mere styrke det var nu ret normalt for ham t sige disse ting, han opfange alle hendes bevægelser dog gjorde han intet før hun trak en pisk, det så ud som om hun havde masser tid men det var nu fint nok, Igor var ikke elegant som sine artsfæller langt fra dog var han hurtig og i det samme pisken blev svunget mod ham hoppe han op hvorefter han svævede hen over pisken for at undgå at blive ramt, han lande kort tid efter et stykke fra hende imens han med en hurtig hånd trak hans barberkniv op og slog den ud så det skarpe blad blev synligt, han gjorde dog intet men stillede sig blot klar til at undgå endnu et angreb"drop din lille pis"lød det dog iskoldt fra ham, han vidste dog at hun ikke ville lytte, han trådte let tre skridt bagud imens han stirrede iskoldt på hende. Han vidste ikke hvad eller hvem hun var men det gjorde intet han sku blot hvise hende hvad han ku og at han langt fra var svag men også at han ikke var som sine artsfæller, hans tøj var gammeldags og kom nok fra 1800 tallet men hvad så? ha havde det fint i sit tøj og hade alt det nymodne tøj det var for grimt efter hans smag.